Pyrus Wiki
Advertisement

Alletiders nisse (alternativ titel Pyrus: Alletiders nisse) er en dansk tv-julekalender fra 1995, som er skrevet og instrueret af Martin Miehe-Renard og produceret af Adaptor Frontier Media A/S for TV2. Julekalenderen er den anden i Pyrus-serien, hvor den efterfulgte Alletiders jul (1994) og selv blev den efterfulgt af Alletiders Julemand (1997) og Pyrus i alletiders eventyr (2000). Den blev vist på TV2 i december 1995 og blev siden genudsendt i 2006, 2017 og 2021. Serien består af 24 afsnit á 25 minutters varighed, og medvirkende i serien er Jan Linnebjerg, Paul Hüttel, Christiane Bjørg Nielsen, Jesper Klein, Jeanne Boel og Steen Stig Lommer. Julekalenderen følger nisserne Pyrus, Gyldengrød og Kandis og rigsarkivaren Birger Bertramsen og hans sekretær Josefine Brahe på deres rejse igennem skønlitteratur, eventyr, sange, teaterstykker, film etc. for at finde ud af, hvad en nisse er.

Handling[]

Pyrus (Jan Linnebjerg) er blevet sendt til Nisseversitetet for at studere til arkivnisse, men i december måned har han juleferie, så han vender tilbage til Danmarks Rigsarkiv. Men han har fået en opgave med sig som han skal lave i løbet af måneden. Ikke nok med det, han skal arbejde sammen med sin medstuderende Kandida, også kaldet Kandis (Christiane Bjørg Nielsen). De rejser i historien for at søge efter oplysninger til deres opgave som lyder på "hvad er en nisse?". Rigsarkivaren Bertramsen (Jesper Klein) og datteren frk. Josefine Brahe (Jeanne Boel) får at vide at Danmarks Rigsarkiv skal laves om så det hele bliver lavet på computere, så da de vil lede efter noget som en computer ikke kan, beslutter de sig for at bevise at nisser eksisterer, så nu går jagten ind for begge parter på at finde ud af nissens historie samtidig med at de skal redde Rigsarkivet.

Juleweb Alletiders Nisse 01

Medvirkende[]

  • Jan Linnebjerg som Pyrus
  • Paul Hüttel som Gyldengrød
  • Christiane Bjørg Nielsen som Kandis
  • Jeanne Boel som Frk. Josefine Brahe
  • Jesper Klein Bertramsen
  • Steen Stig Lommer Uffe S. Andersen
  • Max Hansen Jun. Frederik VII
  • Bodil Jørgensen Bibliotekar
  • Karen-Lise Mynster Eva
  • Simon Krogh Stenspil Lille Pyrus
  • Aksel Erhardsen Bonde
  • Kurt Bendtsen Årmand
  • Asger Reher Gårdbo
  • Karin Jagd Sidse
  • Henning Sprogøe Nis
  • Michael Friis Stormogul
  • Dennis Larsen H. C. Andersen
  • Jørn Gottlieb Skepticon
  • Lars Knutzon Valse - Pyrus' far
  • Birthe Neumann Gerda Jensen
  • Jesper Langberg Elver konge
  • Troels Walther (Troells Toya) Niels Holgersen
  • Elin Reimer Bedstemor
  • Christoffer Bro Nissen Kobold
  • Vigga Bro Nissemor
  • Lillian Tillegreen Hanne Olesen
  • Le Münster-Swendsen Hannes mor
  • Tanja Johansson Elverpige
  • Birgitte Næss-Schmidt Elverpige
  • Vibeke Thordal-Christensen Elverpige
  • Vibeke Hastrup Josefine fra læsesalen
  • Peter Aude Guide
  • Søren Hartvig Postbud
  • Kristian Leth Hannes bror
  • Jens Sætter-Lassen Peter
  • Thorkil Lodahl Heimdal
  • Søren Skjold Hannes far
  • Hanne Jacobsen Elverpige
  • Karina Raffel Elverpige
  • Sofie Christiansen Elverpige
  • Marcus Feldballe Postbud
  • Kasper Severinsen Fakir
  • Marcus Aalund Billy the kid, cowboy
  • Sophie Balling Gad Hanne, søsteren
  • Erik Bremer Den gamle jul
  • Barbara Sztokhamer Ursula, dame
  • Malou Olsen Hanne som barn
  • Christian Overbeck Soldat
  • Jakob Stenz Soldat
Advertisement