FANDOM


Juleopskrifter er noget alle kan lide. Specielt nisserne. Her er et par opskrifter som Pyrus, Kandis og Gyldengrød godt kan lide.

Klejner

- Klejner hører julen til, og er noget som Pyrus godt kan lide, men det er som regel Kandis der laver det.

Klejner til 25 - ca. 50 stk. 1 æg (str. L / XL) 100 g sukker (ca. 1¼ dl) 50 g smør - smeltet 2 spsk Karolines Køkken® Madlavningsfløde 18% 1 spsk cognac ½ tsk stødt kardemomme 1 spsk fintrevet citronskal (usprøjtet) 1 tsk friskpresset citronsaft 200 g hvedemel (ca. 3½ dl) 500 g palmin eller rafinol - til kogning

Pisk æg og sukker sammen til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt smeltet smør, fløde, cognac, kardemomme, citronskal og -saft. Rør melet i og lad dejen hvile tildækket i køleskabet i mindst 1 time. Tag dejen ud på et meldrysset bord. Ælt dejen let og del den i 2 portioner. Rul en portion ud til en firkant (ca. 18 x 32 cm). Skær den på den lange led i 3 cm brede strimler - fx med en kagespore. Skær strimlerne over på skrå (ca. 8 cm lange). Skær et lille rids i midten af hver klejne og træk den ene spids gennem ridset så siderne får en snoning. Gentag udrulningen med den anden portion dej. Saml resterne og rul dem ud til sidst. Varm palminen op i en lille, dyb gryde ved jævn varme - fyld kun gryden halvt op. Kom en bid franskbrød i den varme palmin. Bliver brødet gyldent, har palminen den rigtige temperatur. Læg forsigtigt 2-3 klejner i det varme fedtstof og kog dem til de er gyldne - vend dem et par gange. Klejnerne skal hurtigt stige op til overfladen. Hvis de bliver liggende på bunden, er fedtstoffet ikke varmt nok. Tag klejnerne op og læg dem på fedtsugende papir. Tips: Hvis fedtstoffet bruser under kogningen, er det fordi der er for mange klejner i gryden. Klejnerne kan gemmes i en kagedåse i ca. 1 uge. Varm dem på en brødrister eller i ovnen.

Pebernødder

- Pebernødder er noget som Kandis tit bager som en 'for sjov' snack.

Pebernødder til 20 - ca. 120 stk. 175 g sukker (ca. 2 dl) 1 æg 2 spsk Karolines Køkken® Piskefløde 38% 250 g hvedemel (ca. 4¼ dl) 1/8 tsk hjortetaksalt ½ tsk stødt kanel ½ tsk stødt hvid peber ½ tsk stødt ingefær ½ tsk stødt nellike 100 g smør

Bagetid: 9-10 min. ved 200°.

Pisk sukker og æg til en luftig æggesnaps og rør fløden i. Bland mel og krydderier og smuldr smørret heri. Saml dejen med æggesnapsen - dejen er meget fedtet. Stil dejen i køleskabet i mindst 1 time. Rul dejen til stænger - brug evt. en lille smule mel. Skær små stykker (på størrelse med hasselnødder) og tril dem runde. Sæt pebernødderne på plader med bagepapir og bag dem øverst i ovnen. Tips: Pebernødderne kan opbevares i kagedåse i 1 til 2 uger. Du kan øge krydderimængderne en lille smule, fx ved dobbelt portion kan de halve teskeer være 1 tsk med top.

Risengrød

- Kandis laver risengrød hver morgen og aften, og i nogle tilfælder også til frokost.

Hovedret til 3 3 dl vand 180 g grødris (ca. 2¼ dl) 1 liter letmælk ¼ tsk groft salt Kanelsukker 4 spsk sukker 2 tsk stødt kanel 50 g smør Tilbehør 3 kolde hvidtøl (a 33 cl)

Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt mælk og bring blandingen i kog. Kog grøden ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 10 min. Læg låg på og kog i ca. 25 min. Rør ofte i grøden. Hvis grøden virker tynd så kog den i yderligere ca. 5 min. - uden låg. Tilsæt salt og smag til. Kanelsukker: Bland sukker og kanel. Ved serveringen: Kom risengrøden i en varm skål. Server grøden sammen med kanelsukker, smør og hvidtøl. Tip: I stedet for hvidtøl kan man servere ribs- eller solbærsaft til risengrøden.